Krydret æblegrød
Opskrift
Vata sæsonen (efterår/vinter) balanceres med varme krydderier og tilberedte, varme retter. Æbler er i sæson i efteråret og vores maver vil elske at vi spiser æblerne tilberedt fremfor rå. Rå æblers er lette, sprøde og luftige, hvorimod tilberedte æbler bliver tungere, bløde og mere tætte i strukturen.
Ingredienser
4-5 små syrlige æbler
1 tsk revet frisk ingefær
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1-2 hele nelliker (kan udelades)
1 tsk ghee eller olie til sautering
1/2 dl vand
1 tsk vaniljesukker
1-2 spsk kokossukker
Sådan gør du
Skræl æblerne, fjern kernehus og skær i mindre stykker. Skræl ingefær og riv ingefæren fin. Smelt 1 tsk ghee eller olie og sauter æbler og revet ingefær. Tilsæt kanel og kardemomme og nelliker. Sauter videre 1 minut. Tilsæt vand og læg låg på. Lad æblegrøden dampe/koge i 10-15 på lav-middel varme. Rør nogle få gange undervejs. Når grøden er kogt færdig blandes vanilje og sukker i. Spis æblegrøden lun med lidt hakket nødder, ghee og måske lun plantemælk. Jeg spiser den som morgenmad, dessert eller som et mellemmåltid